brøndsted

Årgang 1946

B-klassen

Elisabeth Brøndsteds Skole

Aalborg

I eftersommeren 1946 mødte nogle meget forventningsfulde og spændte børn op på Elisabeth Brøndsteds Skole i Aalborg. De fleste i følge med mor. Far var naturligvis på arbejde, og havde derfor hverken tid eller mulighed for at deltage. Jeg husker Lis og Per i sandkassen, og en ældre smilede dame som tog imod os, som var hun et medlem af vores egen familie. Begyndelsen på en karriere og et langt stabilt venskab, som kulminerede i vores 60 års jubilæumstræf den 16. juni 2016. En unik historie og nogle unikke mennesker.

Træf 2017

Hos Runa, Stentoften 3, 9520 Skørping

Runa havde kaldt til samling i Rebild. Datteren Signe (mors Signelil!) var indkaldt til betjening af de gamle. Middelhavsretter i rigelig mål tilberedt. Nedsvælget med følelse i Italiensk hvidvin fra en anonym giver. Brint? Han var i alle tilfælde den eneste der brokkede sig over kvaliteten på den første flaske så det må være ham. Et fantastisk hus og et fint sted. Familiens rede siden 1972, mener jeg Runa fortalte.

 

Dem som havde "benene" besluttede sig til at gå den traditionsrige tur fra Støvring station til Kimbrerstenen, med indlagte pit stops. Stenen har lagt øre til meget i tidens løb, og de grusomme vikinger har grinet deres bagdel i laser ved mange lejligheder, men denne gang sad de i deres hellige haller og nød først"I østen stiger solen op" efterfulgt af "Jylland mellem tvende have". En fryd for øret!

 

Klassens gamle samlingssted under den store bøg blev besigtiget, og derefter gik turen til Stentoften 3 og de før omtalte kulinariske begivenheder. Vi udveksler erfaringer og deler hinandens glæder og sorger. I sandhed en flok erfarne mennesker som har ydet deres bidrag også til fremtidens samfund. Solen steg som sædvanlig op i øst, men denne dag spredte den guld ud over de lidt ældre piger og drenge fra Elisabeth Brøndsteds Skole, årgang 1946, B-klassen.

 

Træf 2018 berammet til den 14. juni, Letvadvej 21, 9200 Aalborg SV. Vi glæder os!

 

Således oplevet, beskrevet og fotograferet (med hjælp fra Torben)

Per Møller

Copyright @ All Rights Reserved